Ønsker du at bo I smukke omgivelser, ud til det åbne land med mark og skov, i den hyggelige landsby Vallensved, kun 10 min fra Næstved centrum, er det nu muligt at bo til leje i 11 nyopførte dobbelthuse.
Vallensved ligger godt placeret ift. ringvejen og transport til Slagelse samt motorvejsnettet til København. Der er tilbud om børnepasning og skolegang via Lille Næstved Skole inden for en radius af 5 km, og Næstved kommune tilbyder transport til og fra institutionerne.
I Næstved mødes fortid og nutid på smukkeste vis.
Herlufsholm og hele herregårdslandet med de pragtfulde herregårde og godser: Gavnø Slot, Gisselfelt, Holsteinsborg og Sparresholm, kirker og meget mere.
Nyd byen, og den nærliggende Karrebæksminde fjord, der tilbyder en oase af rekreative muligheder.
Til hvert hus hører både for- og baghave og indvendigt er Køkken-alrum og stue i direkte forbindelse med terrasse.
Med denne indretning er der både udsigt til de smukke omgivelser, når du tilbereder mad, underholder gæster – eller bare slapper af i sofaen. Indretningen er yderst funktionel men samtidig er hensynet til udsigten og hjertet i boligen tænkt ind på fineste vis.
Til dobbelthusene hører også en parkeringsplads, samt et redskabsskur.
Husene er rumligt veldisponerede med henholdsvis 3 og 4 værelser og henvender sig både til familien og til de børnefri generationer.
Ejendommene er opført af HusCompagniet i de bedste materialer, med sort sadeltag og smukke røde sten fra Strøjer Tegl.
Husene er disponeret med bryggers, master bedroom, ét eller to værelser, og et stort køkken-alrum med et tidløst HTH køkken med Siemens hårde hvidevarer samt smukke og meget slidstærke laminatgulve med god akustik. Bryggers er praktisk indrettet med stor bordplade, vask og skabe.
Alle husene er opført energivenligt med Luft/vand varmepumpe, og der er termostatstyret gulvvarme i hel huset.